Lovgrundlag

Forsorgshjem efter § 110 i SEL (lov om social service). Boformen  tilbyder midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

​

Målgruppe

Målgruppen er personer over 18 år med særlige sociale problemer grundet hjemløshed, som har behov for et midlertidigt ophold med støtte, omsorg og en efterfølgende social indsats.

​

Fælles for målgruppen er, at den enkelte borger forinden opholdet ofte har gennemlevet en række eksistentielle kriser som skilsmisse, mistet arbejde, tab af bolig, familie og netværk m.v.

 

Optagelse
Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer.

 

Der er mulighed for at bestille flextrafik fra stationerne  – men der vil også være mulighed for at blive hentet ved de nærliggende togstationer, af personalet på forsorgshjemmet.

​

Målsætning

Forsorgshjemmenes primære opgave er at hjælpe borgere, som pga. særlige sociale vanskeligheder, har behov for et midlertidigt botilbud samt aktiverende støtte og hjælp til kontakt med misbrugscenter, læge, forsørgerforhold, jobcenter m.m. Vi tilbyder vores beboere et ophold i et miljø, hvor vi arbejder med at udrede og afdække individuelle årsager til hjemløshed. ​

​

Vores overordnede mål er at give den enkelte beboer en sammenhængende og helhedsorienteret støtte for på den måde styrke den enkelte borgers muligheder for at blive i stand til at mestre eget liv og klare sig i en mere selvstændig tilværelse samt at øge muligheden for at indgå i sociale fællesskaber.

​

Metoder & Værktøjer

Vores indsats tager udgangspunkt i regeringens hjemløsestrategi, hvor Housing first er et centralt omdrejningspunkt. Vi arbejder ud fra et rehabiliterende syn, hvor vi tror på at hvert enkelt menneske igen kan opnå en stabil og tilfredsstillende levemåde i egen bolig. Rehabiliteringen er en tidsbestemt og målrettet proces, der inkluderer borgeren, borgerens private og professionelle netværk, og fordrer et samarbejde imellem alle parter.​ 

 

For at understøtte rehabiliterings processen benytter vi som metode Jeg-Støttende samtale og ADL-træning, samt redskabet VUM og Udredning og Plan.

​

Der arbejdes med udgangspunkt i en kognitiv og adfærdsterapeutisk pædagogisk tilgang med afsæt i en mentaliseringsbaseret miljøterapi, hvor der er fokus på adfærd, problemløsning, ansvar samt tryghed og omsorg. ​

​

Udredning - Når en borger er flyttet ind på forsorgshjemmet, udarbejdes der i samarbejde med beboeren en Udredning. Formålet med Udredningen er at undersøge og afdække ressourcer og barrierer i de følgende 8 forskellige domæner: Bolig, Økonomi, Fysisk Helbred, Psykisk Helbred, Hygiejne, Ernæring, Kriminalitet og Sociale færdigheder.

​

Plan – Laves løbende med Udredningen, eller efterfølgende. Formålet med Planen er på den ene side at støtte, skabe og/eller bibeholde de ressourcer der er udledt af Udredningen og på den anden side arbejde mod en bedring af barriererne.

 

Værktøjerne hænger sammen, og er med til at systematisere og skabe en helhedsorienteret indsats.

Værktøjerne er evidensbaserede, og peger på en generel stabilisering af beboernes livssituation.

 

Jf. §141 i Serviceloven, har borgere med sociale, psykiske og/eller fysiske udfordringer, krav på at få et tilbud om udarbejdelse af en handleplan. Handleplanen skal sikre en koordinering af indsatsen mellem fx de kommunale myndigheder, boformen og evt. en behandlingsinstitution. Det er kommunen, der har ansvaret for udarbejdelsen af handleplanen, men vi understøtter processen.

 

Udredning og Plan kan koordineres med kommunens handleplan, så der kan dannes et grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

​

Individuelle samtaler - Strukturere støttende samtaler. Kognitive samtaler med fokus på ændringer af negative tanker og adfærd. Hver beboer har en Kontaktperson som er ansvarlig for beboerens opholdsplan og er den person som følger beboeren igennem opholdet. Alle kontaktpersoner har en pædagogisk uddannelse enten som pædagog eller socialrådgiver.

​

Kontaktpersoner - Når borgeren ankommer til forsorgshjemmet får denne tildelt en kontaktperson, som vil støtte beboeren, så denne lykkes med at få hånd om sin situation igen. Kontaktpersonen afholder hurtigst muligt efter ankomsten en indskrivningssamtale sammen med beboeren.

 

Beboeren tilbydes derudover ugesamtaler, hvor denne sammen med sin kontaktperson drøfter opholdet og planerne for det videre forløb ift. at komme videre i egen bolig.

Beboeren udarbejder sammen med sin kontaktperson en opholdsplan, som der løbende følger op på. Kontaktperson deltager sammen med beboeren til handleplansmøder med kommunen.

 

Er den primære Kontaktperson forhindret i at indgå i den længerevarende indsats (pga. ferie, sygdom osv.) Så er der en sekundær Kontaktperson der tager over.

​

Elektroniske Journaler - Vi journaliserer relevante samtaler og oplysninger, omhandlende det socialfaglige arbejde der løbende er lavet under beboerens ophold.

​

Journalerne har 2 formål, dels at synliggøre og systematisere det arbejde der laves med borgeren, både for borgeren og for kollegaer.

​

Den anden del er, at det også er et dokumentationsredskab, så der kan dokumenteres overfor andre relevante aktører, hvorledes forløbet går/er gået, under en borgers indskrivning på forsorgshjemmet.

​

Journalerne skal bla. Dokumenterer formål med en given indsats, de faglige vurderinger der ligger bag og kontinuiteten i forløbet.

​

Personalesammensætning

Forsorgshjemmet har en tværfaglig sammensætning af personale.

Der er ligeledes tilknyttet servicefunktion og administrativt personale.

Den daglige normering er organiseret med min 2 døgnpersonaler i alle vagter.
Derudover er kok, pedel, aktivitetsmedarbejdere og administrativt personale til rådighed i dagtimerne.

​

Forsorgshjemmenes ydelser

Forsorgshjemmene tilbyder en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang.

​

Beboeren kan bl.a. få hjælp til:

 

• At bryde ud af hjemløshed og søge ny bolig og evt. fremtidig støtte heri.

• Socialfaglig støtte i forhold til forsørgelsesgrundlag m.m.

• Omsorg og støtte i et anerkendende og trygt miljø.

• Helbredsmæssig stabilisering både fysisk og psykisk i samarbejde med egen læge. 

• Sundhedsfaglige ydelser med bl.a. medicin administration og sundhedssamtale.

• Socialpædagogisk støtte til at træne almindelig daglige levevis.

• Sundhedsfremmende aktiviteter med bl.a. fokus på kost og motion. 

• Støtte til at træne sociale kompetencer i et misbrugsfrit miljø.

• Støtte til drivkraft i eget liv samt rum til at skabe livsændrende forandringer.

​

Kostpolitik

Når tilværelsen er besværlig, er det vigtigt, at kroppen indtager sund og nærende mad. Sindet har brug for dette for at finde ro, og beboerne støttes derfor under opholdet i at deltage i måltiderne, og de tilbydes samtidig vejledning i ernæring.

​

Kosten er for beboerne inkluderet i ”Opholdsbetalingen” med værdi af 90 kr. pr. døgn (20 kr. for morgenmad, 40 kr. for varm frokost og 30 kr. for aftensmad)

 

En ugentlig madplan hænges hver fredag op på informationstavlen. Beboerne kan også her komme med deres ønsker til menuen.

 

Beboerens gæster har også mulighed for at spise med, men det skal aftales med personale inden klokken 12.00 samme dag og gæsterne skal selv betale for måltidet. Vælger Gæsterne at benytte tilbuddet om køb af mad, er prisen for kost 90 kr. pr. døgn (20 kr. for morgenmad, 40 kr. for varm frokost og 30 kr. for aftensmad)

​

Egenbetaling

For ophold i boformer efter § 110 i lov om social service udgør satsen for egenbetaling 100,77 kr. pr. døgn (2024-beløb) Egenbetalingen betaler du til din kommune. Du kan søge om nedsat egenbetaling hos din kommune.

​

Efterforsorg 

Efterforsorg er en del af det samlede tilbud efter servicelovens § 110 og har en midlertidig karakter. Efterforsorg kan tilbydes til de beboere forsorgshjemmet vurderer, har behov for kortvarig hjælp i overgangen til egen bolig.

 

Efterforsorg har til formål at understøtte en god overgang efter et ophold på boformen til en selvstændig tilværelse i egen bolig og til eventuel kommunalt visiteret hjælp i form af f.eks. bostøtte efter servicelovens §§ 85 eller 85 a. 

​

Det er forstanderen, der beslutter, om en beboer skal modtage efterforsorg og ligeledes forstanderen, der beslutter, hvornår den skal ophøre. Det er individuelt, om der er behov for efterforsorg, hvor meget og hvor længe. Det er dog væsentligt, at såfremt boformslederen beslutter, at en beboer skal modtage efterforsorg, at efterforsorgen ydes inden for de lovgivningsmæssige rammer for eftersorg, dvs. at der er tale om kortvarig hjælp i overgangen til egen bolig. 

 

Efterforsorg kan fx bestå af praktisk hjælp til indflytning og etablering af bolig og drøftelse af praktiske gøremål i og uden for boligen i umiddelbar forbindelse med flytningen. Herudover vil den kortvarige hjælp også kunne bestå i at hjælpe borgeren med at opbygge sociale netværk, fx ved at introducere borgeren for naboer, den sociale vicevært samt de sociale tilbud, som borgeren kan gøre brug af.